Nu har jeg befundet mig i El Salvador i omkring to uger og saa er det jeg begyndte at taenke over, hvor alle de stakler, man altid ser paa tv bliver af. Maaske er det bare en fordom taenkte jeg, da jeg igaar gik over pladsen mid i Suchitoto. Men da jeg senere snakkede med nogle af de andre om det, kom vi frem til at sandheden nok var en anden. For nogle dage siden havde vi netop om temaet “Pobreza” og var i den forbindelse ude at snakke med lokalbefolkningen om fattigdom. Det var lidt maerkeligt, for af det vi forstod af spansk saa virkede de fleste egentlig vaeldig tilfredse; sundhedssystemet fungerede fint, husene var gode nok og i det hele taget virkede det ikke som om, der var noget i vejen i den fine turistby Suchitoto. Vores skepsis blev dog vaekket da vi paa markedet snakkede med en vaeldig venlig gammel dame. For det foerste havdee hun ikke en tand i munden (hvilket gjorde det endnu svaerere for os at forstaa hendes spanske), som allerede der virker en smule absurd, naar man sidder og siger at sundheden er i top. Figuren paa kransekagen kom dog foerst, da hun kort tid efter klart giver udtryk for, at sundhedssektoren fungerer maegtig godt, de har jo et gratis hospital – alt i mens en forhutlet gammel mand, der mangler det ene ben stirrer indtraengende paa mig, som et stille spoergen om en plads paa den baenk, jeg sidder paa. Det er noget der ikke stemmer helt! En anden handlende paa markedet fortalte os, at man typisk kunne tjene 5 dollars ved at handle med groensager og lignende paa markedet. Det taenkte jeg ikke naermere over, foer jeg senere skulle koebe et haandklaede til 4 dollars. Det kan man godt lige overveje en ekstra gang; det svarer til et haanklaede der hjemme koster cirka en dagsloen, det vil sige omkring 800 kroner!
Naar jeg nu gaar gennem gaden her i Suchototo med det i baghovedet kan jeg godt blive lidt rystet, men ogsaa komme til inderligt at beundre det folk der – uden det mindste brok – klare sig for soelle 5 dollars om dagen i et samfund som dette. Det er sgu da impornerende!
