Det frelste land august 25, 2009

Umiddelbart skulle man tro, at El Salvador var et meget trygt og sikkert land, eftersom landets navn betyder “frelseren”. Her i Suchototo virker det faktisk ogsaa til at vaere tilfaeldet, og man skal virkelig vaere paa vagt, hvis man skal faa en indsigt i “det virkelige” El Salvador.  Det foerste lille tegn moedte jeg, da jeg en morgen skulede ind over min sidemands avis. Umiddelbart lignede det en ganske normal nyhedsside, men da jeg spurgte til, hvad der stod, fik jeg et andet indtryk. Den side jeg kiggede paa var siden over de mord, der var blevet begaaet siden sidste udgivelse; det vil side siden dagen foer. Og alle disse var altsaa begaaet i et land, hvis indbyggertal ikke overstiger Danmarks betydeligt. Da vi i denne weekend tog til San Salvador, blev mit indtryk af landet som vaerende mindre idyllisk end foerst antaget bekraeftet.

Vi koerer igennem forstaden Santa Teclas slumkvartere i en lille minibus. Ombord har vi en embedsmand fra kommunen, som fortaeller lidt hist og pist, mens vi koerer: “Derovre har vi den nyrenoverede park, her har vi skolen og her… Her skal man ikke gaa. Overhovedet. Heller ikke selvom man bor i omraadet og det er hoejlys dag.” Jeg vaagner op fra min korte uopmaerksomhed og kaster et blik ud af vinduet i bilen. Der er virkelig intet usaedvanlig ved det, jeg kan se; ingen tegn paa at dette sted skulle vaere mere farligt end parken 5 blokke vaek. Men det er det. Aabenbart.

Senere koerer vi gennem San Salvadors centrum i en pick up, som vores guide og ven Alejandro har skaffet for 4 dollar. Da jeg spoerger til, hvem chaufoeren er, traekker Alejandro paa skuldrene med et blink i oejnene og en let undrende mine; det ved han ikke. Det kan man aabenbart godt: bede fremmede om et lift uden naermere eftertanke. Eller ogsaa skal man bare vaere lokal nok til at vide, hvad man skal taenke? Det skal man ogsaa, fandt vi ud af, naar man gaar rundt i det centraleste central San Salvador. Sagen er, at det er bedst, hvis man lige saetter farten lidt op visse steder og gaar samlet. Ingen ved rigtig hvorfor.

Saa er det jeg taenker; hvordan soeren finder man ud af, hvad der er farligt og hvad der ikke er, naar et almindeligt fattigt kvarter er scene for udbredt kriminalitet af den farlige slags, man visse steder boer gaa i et godt tempo, men man til gengaeld godt kan bede fremmede om at koere sig for en skilling eller to? Det skal bare ikke vaere let. Jeg mener, hvor er frelseren henne i det her land?