Det begynder allerede inden vi naar frem. Mange boder er stillet op paa den ellers tomme vej. Jeg maerker allerede der, at dette vil blive en god dag. Der er en virkelig god stemning. Masser af mennesker. Folk snakker og hygger sig. Man kan maerke at de nyder dagen. Nyder at denne fridag er en afveksling fra deres ellers ofte meget insformige liv. Boernen faar is og de voksne snakker afslappet mens de udfoerer dagens gerning. Mirna og jeg selv har fundet en af hendes klassekammarater og de staar lid tog sludre. Jeg bare suger til mig af stemningen. Man behoever ikke vaere indfoedt for at se, at denne dag for de fleste er en glaedens dag. Faa steder ser man dog folk sidde og se lidt betaenksomme ud. Ikke triste, bare betaenksomme. So om de proever at huske tilbage paa de gode minder, der paa denne dag bliver vaekket. “Hvor er din bedstemor?” udbryder Mirna til sin veninde. Hun ligger derovre svarer hun henkastet, men respektfuldt. Vi bevaeger os ned for at snake med nogle af de andre fra deres klasse, som har afsluttet dagens arbejde. De griner, mens de som altid sladre om dit og dat og lidt af hvert. Folk er glade. De hygger sig, som man ville sige paa godt dansk. Hygger dig med at sysle om dem, som ikke laengere er en del af denne verden. Med maling og blomster bliver de hundredevis af kors poleret og pyntet. Vi befinder os paa den gamle kirkegaard naer San Fransisco Javier. Det er de doedes dag i El Salvador. Saadan en glaedens dag, som enhver doed ville oenske sig.
